Fantastiske nyheder! Jeres donationer er nået frem til Lviv!

Vi har i dag modtaget besked fra Lviv, om at jeres donationer er kommet ind i Ukraine og frem til Lviv.
På lokationen i Lviv, er donationerne nu læsset af lastbilen, hvor de vil blive omfordelt og sendt ud til de områder hvor behovet er størst.
Mad og hygiene vil blive sendt til Kharkiv. Tøj, sko og sove udstyr bliver sendt til Zhytomyr mens medicinsk udstyr bliver sendt til Volnovakha.
Alle tre byer har været udsat for massive missilangreb og befolkningen har brug for al den hjælp de kan få.

Dette er fantastiske nyheder og det varmer vores hjerter, at I alle har været med til at gøre dette muligt! Nu krydser vi finger for, at det hele når frem til Kharkiv, Zhytomyr og Volnovakha i god behold, så det kan gøre gavn for nogle af alle de mennesker, der står med deres liv i ruiner.

Så snart vi høre mere giver vi jer besked <3

Slava Ukraini, Heroyam Slava!